Opslag

Med en uge til sommertid

Billede
- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende  bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet.  Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb

Hvad er du for en fætter?

Billede
Sidst i januar kom jeg forbi en blomsterforretning i Skive og fik øje på en samling buske som den, jeg viser  herover. Den slags buske havde jeg aldrig set før, og jeg kunne slet ikke gisne om, hvad det var for nogen. Det viste sig at være en småblomstret kamelia med navnet Beauty Blush, og nu, hvor de små blomster er begyndt at springe ud, er ligheden med de storblomstrede helt tydelig. Jeg aftalte med ejeren af blomsterbutikken, at vi skal snakkes ved senere på året og sammenligne vores erfaringer  med den lille busk, som var et nyt bekendtskab for os begge to. Ellers pibler det op af jorden med forskellige forårsblomster. Lungeurt/pulmonaria Crocus tricolore crocus vernus vanguard Lærkespore/corydalis malkensis Pachyphragma macrophylla  Påskeklokkerne blomstrer så godt som allesammen nu, og for at de ikke skal få indlægget til at fylde alt for meget, har jeg samlet dagens udvalg i to collager. Den gule med røde prikker kunne der ikke blive plads til i collagerne, og i mine øjne er d

En nødtvungen pause

Billede
Vi er jo ikke mange havebloggere efterhånden, så det kan godt mærkes, hvis en af os holder pause, men for mig var der ingen vej udenom. 3. februar havde jeg et grimt fald på min gåtur og brækkede begge arme, højre håndled i begge sider og venstre arm oppe under skulderen. Årsagen var, at snørebåndet på venstre støvle greb fat i en af hægterne på den højre, og så røg jeg til jorden med et brag.  De første par uger var en voldsom udfordring ikke bare for mig, men også for Søren, som simpelthen måtte hjælpe mig med alt. Nu er det heldigvis begyndt at gå fremad, og gipsen om håndleddet kom af i mandags.  Allerede efter 18 dage kom jeg i kløerne på en benhård fysioterapeut, som hele tiden lægger på med sværere og sværere øvelser. Jeg bander over hende, når den venstre arm efter øvelserne føles tung som bly, men må også erkende, at det er den eneste vej frem mod fuld førlighed, som jeg er blevet lovet. Vintergækker, erantis og blå anemoner var allerede sprunget ud, da jeg havde mit uheld, og

Småprojekter sidst i januar

Billede
I forrige uge havde vi gang i de store armbevægelser, da vi beskar det store æbletræ.  I denne uge er det nogle mindre krævende opgaver, vi har fået fra hånden. Ved den første opgave var der også et æbletræ  involveret, idet søjletaksen på det første billede var ved at vokse ind i æbletræet oven over det, så taksen blev forkortet ca 40 cm., og de nederste smågrene på æbletræet blev fjernet. Den næste opgave var at udskifte et primitivt stativ til en klatrende stormhat, som var ved at rådne op. Jeg benytter lige lejligheden til at flashe vores største kamelia. Så var turen kommet til surbundsbedet, hvor nogle af planterne havde vokset sig for store til deres placering, hvilket gav anledning til noget, der alligevel endte med at blive en ret stor rokade. Bureavii, som ses herover, var begyndt at rage ud i græsplænen og blev rettet op og flyttet længere ind i bedet. Dens nabo fandt vi et helt nyt sted til et andet bed, hvor der I forvejen stod flere surbundsplanter. I surbundsbedet blev d

Et vinterjob

Billede
I går syntes Søren, tiden var kommet til at fjerne en kæmpegren fra vores Varde / Bramley æbletræ. Min opgave var at trække grenene i en bestemt retning med et stykke reb, efterhånden som Søren savede dem over med motorsaven, og mens han gjorde klar, kiggede jeg nærmere på duetræet, som står lige i nærheden. Efterhånden storblomstrer det hvert år i maj og producerer derfor også en masse frugter, som fuglene er glade for. Når fuglene har fortæret kødet, ligger der en valnødlignende kerne tilbage. Første gang, jeg så frugterne, blev jeg overrasket over størrelsen. Det havde jeg ikke forventet med udgangspunkt i blomsterne. Tilbage til æbletræet, hvor en stor og vandretvoksende gren efterhånden ragede langt ind over et bed med forskellige buske og skulle fjernes, inden det selv brækkede af træet. Mens vi arbejdede, kom vi til at diskutere, hvor gamle æbletræer i grunden kan blive, for Varde æbletræet er tæt på 90 år gammelt; det ved vi med sikkerhed. Den slags oplysninger ligger i vore da